Er du blevet voksenkedelig?

DIN GENVEJ TIL SPONTANITET, LEG OG KREATIVITET

Jeg har lyst til at dele et lille scenarie med dig.

Det er meget kort og hverdagsagtig, men rummer samtidig svaret på, hvorfor du lige nu måske ikke har helt så meget sjov, nydelse og spontanitet i dit liv, som du godt kunne tænke dig.

Lad mig ridse scenen op.
Det er torsdag, klokken er halv 5 om eftermiddagen, og jeg er på jagt efter aftensmad i mit lokale supermarked:

”Jeg vil hjeeeeeeeem” lyder det højlydt og gentagen gange fra en lille pige i indkøbsvognen ved siden af mig i grøntafdelingen. Hendes mor tysser på hende, men pigen bliver ved og nærmest skriger, indtil hun får stukket en blomme i hånden.

Så bliver hun stille. Men kun for en kort stund. Så begynder hun igen ”Jeg vil hjeeeeeeeem”, og denne gang ignorerer hendes mor hende, mens hun med bestemte bevægelser rækker ud efter gulerødder, selleri og løg.

Pigen vrider sig grædende i vognen, og inden jeg når køledisken, hører jeg, at der bliver skældt ud. I det sidste glimt, jeg får af pigen, sidder hun mut og kigger surt på sin mor, mens hun knuger hænderne rundt om siderne på indkøbsvognen.

Og hvordan er det så lige, at det hænger med dig, tænker du måske, men nu skal du bare høre – og hold nu godt fast:

Inde i dit hjerte bor et lille barn!
Og måske minder din kontakt med hende lige nu mest af alt om den, som jeg oplevede mellem pigen og hendes mor i supermarkedet.

100 % spontanintet, intuition og uspolerethed i dig
Vi har alle uden undtagelse et lille barn i os, og dit indre barn kan bedst forstås som den sunde, intuitive og uspolerede tilstand inde i dig, hvor du hverken har travlt med at dømme eller vurdere, men blot er og følger dine impulser.

Dit indre barn er altså som en side af dig, der udtrykker sjov, glæde, leg, fantasi, intimitet, kreativitet og nydelse.
Så når du lever uden en god kontakt til dit indre barn, så svarer det faktisk til, at du lever i verden uden at give plads til alt det sjove, nydelsesfulde og intuitive, og så er det altså, at det hele bliver lidt gråt og kedeligt.

Jeg tør derfor godt sige, at din livskvalitet er 100 % reguleret af dit forhold til dit indre barn, og derfor én af de vigtigste forhold, du nogensinde kan koncentrere dig om.
Imidlertid programmeres din evne eller din manglende evne til at udtrykke dig, som den du er, allerede fra din tidligere barndom, hvor du lærte at passe ind i det, som du troede din familie ville og ikke ville have. Du lagde låg på dig selv og tilpassede dig for at finde et sted at høre til i din familie.

Det var naturligt dengang, men nu er du voksen, og hvis du, som de fleste, har taget dit barndomsmønster med dig videre ind i dit voksenliv, så holder du lige nu dig selv tilbage fra at opleve den skønneste spontanitet, sjov og nydelse.

Og nej, grineflip, latterkramper, skøre påfund og fjollede leg hører altså ikke kun barndommen til, hvis du spørger mig.
Jeg har dog erfaret, at når vi først er blevet voksne, så er det ikke så let at lære at være barn igen. I stedet handler det om, at du skal genetablere kontakten til dit indre barn. Du skal med andre ord vende tilbage til dit indre barn, omfavne det med fuld accept og se det uden filter eller vurderinger.

Men lad os først teste, hvordan dit forhold til dit indre barn er i dette sekund.

TEST

Du kan let teste dit forhold til dig eget barn.

Når du har et godt forhold til dit indre barn, så:

• Mærker du efter, hvad du har behov for fx mad, søvn, alenetid osv.- og så giver du det til dig selv.
  
  
• Føler du dig levende, du prioriterer nydelse og intimitet og er god til at være i nu’et.
  
  
• Lader du hende udtrykke sig frit dvs. du viser dine følelser, når de opstår, leger, eksperimenterer, kreerer og går efter det, som giver glædesbobler i maven.

Dit indre barn er nemlig direkte forbundet med din unikke skaberkraft, og er derfor din direkte forbindelse til dit højere selv, til det guddommelige i dig. Og derfor får du som bonus af din krop en ordentlig bunke af de hormoner, som holder dig ung, når du er i god kontakt med dit indre barn.

Når du derimod har mistet forbindelse til dit indre barn, så:

• Er nydelse, spontanintet, leg og glæde gemt totalt af vejen, og du føler dig aldrig tilfreds.
  
  
• Er du fanget i et liv fyldt med pligt, skyld og skam og bruger ofte ordene ”burde” og ”skulle”, da din
  hverdag rummer mere af det, som du føler, at du bør eller skal lave end det, som du egentlig har lyst til at hygge dig med.
  
  
• Overser du en unik og kreativ del af dig, og holder dermed dig selv tilbage for at udtrykke dig og leve fuldt ud.

Det betyder, at du kun giver plads til den tilpassede del af dit indre barn, som både kan være unødigt rebelsk, som pleaser alle andre end sig selv for at passe ind, eller som holder sig tilbage for at vise, hvem hun virkelig er.

På den måde lever du som voksen separeret fra dig selv, fordi du ikke anerkender en livsvigtig del af dig selv.
Du er med andre ord i konflikt med dig selv, og det skaber et mørkt hul i dig rent følelsesmæssigt.

Og hvis du er opmærksom, vil du opdage, at du dagligt forsøger at fylde det følelsesmæssige hul op i dig selv med alt andet end det, som dit indre barn står for.

Det kan fx være penge, status, misbrug eller andre former for afhængigheder.

Og rent faktisk så er det først, når du accepterer alle dine sider og dermed har en ægte forbindelse med dig selv og dit indre barn, at du kan skabe en ægte forbindelse med et andet menneske.

Jeg ved, at den kan være svær at sluge, så lad mig give dig lidt at skylle den ned med - nemlig mit bedste bud på, hvordan du genetablerer forbindelsen til dit indre barn, som er din direkte smutvej til leg, spontanitet og glæde.

Den gode gamle leg
Du husker sikkert barndomslegen far, mor og børn. Og på en måde, så er det lidt den, som du skal til at lege igen.

Du er dit indre barn, som dybt inde føler sig såret, svigtet, ked af det, vred, udenfor, overset og forladt, og du er dine egne indre kritiske og elskende forældre.

For som dine fysiske forældre var overfor dig, sådan er du overfor dit indre barn.

Og jeg må desværre sige:
At hvis dine indre kritiske forældre styrer dit indre tilpassede barn, så er du på den – for så holder du dig selv fanget i ufrihedens fængsel, og det er der ingen, som bliver lykkelige af.

Du har imidlertid valget mellem, om du vil blive ved med at svigte dig selv, som du blev svigtet som barn, og afskære dig fra en af de mest vitale og kraftfulde dele af dig, eller om du vil omfavne dit indre barn og give det dét, som dine fysiske forældre ikke formåede at give det.

Når du gør det, så sker det smukke, at du samtidig omfavner dig selv med alt, hvad du er, og alt, hvad du kommer med.

DIT INDRE BARN ER EN UNIK OG KREATIV DEL AF DIG SOM ELSKER AT LEGE

Lyder det her lidt for langhåret for dig, så er det bare helt okay. Jeg tænkte selv ”Øhhh what???”, da jeg første gang hørte om det her.
Men det var kun indtil, at jeg sagde hej til mit eget indre barn og opdagede hvilke enorme ressourcer det lille væsen kom med til mig. Og nu snakker jeg faktisk med hende hver eneste dag.

Du kan tænke på det lidt ligesom, at du faktisk siger ”duer ikke” til dit eget hjerte og din egen skaberkraft, hvis du ikke anerkende dit indre barn.

Og det synes jeg ærligt talt er ret så tarveligt over for dig selv og din fantastiske sjæl, som har så mange unikke talenter, den gerne vil udtrykke.

Giv i stedet dig selv den fantastiske mulighed, du har for at tage ansvar for dine ønsker og drømme og bliv din egen kærlige, lyttende og omsorgsfulde forælder, der anerkender dit indre barn og giver hende det, som hun har behov for.

Mærker du i dette sekund et spirende håb i dit indre, så er det måske fordi dit indre barn lige nu står og hopper forventningsfuld af glæde, fordi hun endelig føler sig set af dig.

Engang var hun afhængig af dine forældre, men nu er du den voksne for dit indre barn og dermed ansvarlig for at tage dig af hende. Så lad os lege far, mor og børn.

Det første møde
Måske er hun lidt genert.

Måske kommer hun ikke frem lige med det samme, fordi hun er blevet overhørt så længe, at hun næsten ikke kan tro, at du står dér og vil hende nu.

Måske løber hun dig i møde og viser dig, hvad hun godt kunne tænke sig, eller hvad hun har brug for.

Måske er hun rasende som en tordensky over noget, du har lovet hende, men ikke har overholdt.

Måske står hun med korslagte arme og ser vredt på dig, fordi du har fundet dig i at få dine grænser overtrådt, og hun nægter at være en dørmåtte.

Eller måske er hun ked af det eller bange og har brug for din trøst.

Og her kommer du ind, og tilbyder dig som den forælder, hun har brug for.
Det er præcis som med et fysisk barn. Når barnet er ked af det, trøster du det. Du respekterer og handler på dine grænser, og du gør de ting, der er sjove, og som gør dig glad og tilfreds.

Du giver hende og dermed dig selv lov til at udtrykke de følelser og behov, som opstår, når de opstår.

[boks]  Så hvis du kunne gå tilbage i tiden og hjælpe dit indre barn og give hende det, som hun ikke fik dengang, men havde brug for. Hvad ville dit hjerte i dag så sige til det barn? Sig det højt eller skriv et brev eller en tale til hende, så hun igen får tillid til, at du vil lytte til hende, og at hun er velkommen og højt værdsat. [boks]

Dit indre barn er en del af din inderste essens, og hendes behov, grænser og følelser er, som de er.
De er dig, og de kan aldrig være forkerte.

Så hvis hun som i det scenarie, jeg beskrev i starten af blogindlægget, skriger på at komme hjem, så hjælper det ikke rigtig, at du prøver at lukke munden på hende med en blomme, ignorerer hende eller skælder hende, for så slukker du for din egen gnist og lukker ned for din egen spontanitet, kreativitet og intuition.

Det er derfor, at det at skabe kontakt til dit indre barn er noget af det allermest kraftfulde, du kan opleve på din indre rejse ind til dit hjerte og din sjæl.