Vil du leve den brokkefri tilværelse? Du får mine 5 bedste tips nederst.


Af Signe Ruby

Jeg står i gaten til Billund lufthavn og bliver straks mindet om, hvorfor jeg i sin tid forlod Danmark.

Ved siden af mig sidder en midaldrende mand og sveder.

Hans kropssprog fortæller mig, at han tydeligvis ikke er tilfreds og jeg opsnapper sætningen ”Fandme også for dårligt at flyet er forsinket…..”.

Jeg er i total kontrast til den sure danske mand.

Mit nervesystem og stressbarometer er fuldstændig nede på nulpunktet efter at have tilbragt det sidste års tid i Mellemamerika, hvor forsinkelser er så selvfølgeligt som at pille næse.

Det er nærmest kutyme at være lidt forsinket i Mellemamerika, og den mentalitet er krøbet ind i mine blodbaner på en behagelig måde.

Så jo mere den svedige mand hidser sig op jo mere rolig bliver jeg.

Og lige der bestemmer jeg mig for at jeg ikke længere gider være del af en brokkekultur, for det er i virkeligheden federe at være glad.

Taknemmelighedens kraft

Og det er det jeg har lært undervejs på min rejse i Mellemamerika – at være glad og taknemmelig for bitte små ting.

At være glad for den temmelig hårde stråmåtte jeg sov på i 14 dage. At være taknemmelig for at taget i mit hus i Guatemala ikke faldt ned i den side af rummet hvor min seng stod.

At være begejstret for at kunne dele min pakke toast med en hjemløs OG meget fantastisk familie.

Og så er der den her lille historie, som jeg vil fortælle dig nu, som bare siger så meget om at være glad.

Historien begynder med at jeg står i den støvede vejkant i Costa Rica.

Costa Rica er blaffernes paradis og her er det god skik at tage alle op man møder.

Så alle blaffer i Costa Rica, og det gjorde jeg også den dag, da den mindste lastbil, jeg nogensinde havde set, dukkede op.

Lastbilen var pyntet med store ketchup flasker på forsiden. Den stoppede i vejkanten og slog døren op på vidt gab og ud strømmede en hjertevarm energi mig i møde.

I kabinen sad allerede en tætpakket far og søn med det største smil, og der var på ingen måde plads til flere i det snævre kabinerum.

Alligevel smilede de bredt og gjorde tegn til at jeg skulle komme ind, og inden længe sad jeg i verdens mindste lastbil på verdens tætteste måde.

Og der var ketchup flasker overalt.

Og alle i bilen var glade.

Brokkebarometerets 3 indstillinger

Så hvad er pointen tænker du måske, jo pointen er at få øje på det, der gør glad og leve den tilværelse – og blive ved med det resten af livet.

Og pointen er, at vi selv vælger, hvad vi gider fokusere på, og her kunne jeg godt skrive en masse om hjernen, og hvordan den fungerer, men det kan du læse lidt mere om længere nede i indlægget.

Så hvor svært er det lige at leve fuldstændig brokkefrit i et land, hvor vi har en omgangsform, som jeg vil være så fræk at kalde for gennemsyret af hyggebrok.

For at forstå min tankegang kan du forestille dig et brokbarometer, hvor der er 3 indstillinger.

Hyggebrokken, den seriøse brok og afmagtsbrokken, kalder jeg de 3 indstillinger.

Hyggebrokken er den mest harmløse af de 3 indstillinger, og den vil jeg skrive en del om i næste afsnit.

Den seriøse brok findes der, hvor vi er utilfredse med noget, og hvor det er begyndt at fylde en del i vores liv, uden at vi får handlet på det.

Afmagtsbrokken er de situationer, hvor det er gået fuldstændig galt, og vi føler os magtesløse. Vi har så mange tilknyttede følelser, som vi ikke har lyttet til og udtrykt i tide, at vi er nødt til at råbe os selv op med fx eksplosiv vrede.

Måske kender du det fra dit eget liv?, og du kan jo prøve at overveje hvor højt dit eget brokkebarometer når op, inden du læser videre om hyggebrokken.

Hyggebrokken er et kulturelt fænomen

Lige nu vil jeg mest kigge lidt nærmere på hyggebrokken, for det er den, jeg synes er lidt spændende sådan rent kulturelt.

Jeg ved ikke om du kender det fra en fest eller i en anden småakavet sammenhæng, hvor man er tvunget sammen med andre mennesker, og ikke ved hvad man skal sige.

Her har jeg ofte oplevet hyggebrokken indfinde sig.

Fx er den klassiske ” Sikke da et lortevejr”, hvis det er regnvejr eller sne, et meget godt eksempel på, hvordan det kan lykkes at være negativ og brokkeagtig med en egentlig tilsyneladende positiv intention om at interagere lidt med andre.

Selvfølgelig findes der også eksempler på det modsatte, men det er så ikke det, jeg udforsker lige nu.

Det jeg synes er spændende er, at vi mennesker faktisk har nogle medfødte instinkter, som gør at vores hjerne nogle gange vælger nogle allerede programmerede indstillinger, som nærmest gør at vi brokker os pr. automatik.

Skørt ikke?

Vores skepsis (og brok) stammer fra urtiden.

For at det kan give mening skal vi lige spole tilbage til urtiden et øjeblik og forestille os stenaldermennesket, som levede ude på Savannen.

Bare hæng på, du forstår meningen snart.

Blandt stammen var der optimister og pessimister.

Optimisten var ham som tog mange chancer og kastede sig ud på savannen ved enhver given lejlighed, fordi han var fuld af mod.

Ofte overlevede han ikke længe, da han enten blev ædt af en løve eller døde som følge af andre af sine vovemodskunster.

Derfor kunne han ikke sprede sine gener.

På samme måde fik pessimisten heller ikke spredt sine gener, da han ofte blev udstødt af flokken, fordi han var trist at være sammen med og aldrig tog nogen chancer og gik forrest.

Så ham der rent faktisk fik spredt sine gener var en blanding af både optimisten og pessimisten, og det er ham vi er efterkommere af.

Han havde optimistiske træk og tog chancer, men var alligevel skeptisk nogle gange.

Det er denne pointe, vi skal lægge mærke til, altså det med at være skeptisk og at være på vagt nogle gange.

Denne historie viser os, at vi har et indkodet behov for at være skeptisk og på vagt, og det er det som i den danske kultur nogen gange kommer ud som brok.

Er det ikke bare interessant?

Det mest interessante i min optik er faktisk, at fordi vi netop blot er kodet med et mønster, som vi reagerer ud fra, så har vi også muligheden for at omkode vores hjerne.

Vi er ikke vores tanker, følelser eller historie, vi har muligheden for selv at redefinere hvem vi er.

Du kan reprogrammere din hjerne til en brokkefri udgave

Det springende punkt og måske endda beviset på min påstand om at vi selv kan kode vores hjerne, er at det i andre kulturer ikke nødvendigvis sker at denne skepsis og væren på vagt bliver udtrykt som brok?

Som fx i Costa Rica hvor jeg aldrig oplevede dette brokkefænomen. Det kan der selvfølgelig være mange forklaringer på, og min er, at vi kan reprogrammere vores hjerne ved at begynde at tvinge den til at tænke de tanker vi gerne vil tænke.

Lige så vel som når vi lærer et nyt sprog bliver de baner i hjernen som vi bruger tykkere. Det er sådan vi lærer flere og flere ord på et fremmedsprog. På samme måde kan vi tvinge vores hjerne til at tænke andre tanker end brokketanker.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan snyde din hjerne på denne måde så læs med i guiden herunder.

5 trin til at leve den brokkefri tilværelse

1. Bliv opmærksom på dine ynglingsbrokke emner

Og bed andre (gerne børn eller mand/hustru) om at sige til dig når du brokker dig. Gør det, selvom det er mega provokerende, så du kan blive bevidst om hvor du har brok i dit liv.

2. Læg også mærke til dit kropssprog, når du brokker dig med kroppen og mimikken.

Fx smækker med døre, laver ansigter og himmelvendte øjne. Det er også brok. Og der er et budskab til dig. Hvis du sætter dig ned et øjeblik i stedet for og betragter dit brok, som et hemmeligt sprog, hvor din krop gerne vil gøre dig opmærksom på de behov du har, så bliver din virkelighed vendt på hovedet.

Lyt til det der dukker op og gå ud og gør det med det samme.

3. Læg mærke til hvornår du brokker dig i tankerne. Er det dig selv du kritiserer eller andre?

Ved at blive opmærksom på om din brok vender indad eller udad kan du bedre sætte ind overfor den og gøre dig fri af den.

4. Lær dit eget brokkesprog at kende. Lyt til det budskab der ligger bagved.

Hamrer du fx med skabslågerne fordi du er vred, eller fordi du trænger til frihed. Sæt ord og handling på netop dine behov, og vær tro mod dig.

5. Når brokketrangen rammer dig for hårdt.

Så anerkend din trang til at brokke det ved fx at sige ”Nu har jeg godt nok lyst til at brokke mig, men jeg vælger at fokusere på 5 ting jeg er taknemmelig for i mit liv”. Og skriv så de 5 ting ned.

Rigtig god fornøjelse med din brokkefri tilværelse.