Uundgåeligt er ikke en bog.
Den er et stykke af min sjæl.
Vi sender bogen til dig
Ja tak - jeg må eje den bog
395 kr
Uundgåeligt er ikke fiktion.
Det er en sand historie fra et ægte menneske.
Her er et uddrag fra bogen:
Det var slut med mine kræfter.
Og at det var enden på hvad et menneske kan tåle at blive udsat for.
Og at den endeløse dolkende smerte i maven nu endelig ville have gjort hvad den kom for.
Lige da jeg følte mig tilintetgjort.
Følelsesløs.
Og jeg kom i tanke om at den mest smertefulde følelse af dem alle faktisk ikke er en følelse.
Men derimod fornemmelsen af ikke at være i stand til at føle noget som helst.
Kun:
Ude af stand til at holde stand et sekund længere.
Vaklende rundt i livet med begge hænder på hjertet for at være sikker på, at det ikke ville falde ud af kroppen lige pludselig.
Lige da jeg troede, at jeg befandt mig på holdepladsen for opgivelse, håbløshed, udmattelse og overgivelse.
Du ved, det sted, hvor du normalt ville tænke, at nu er der ikke andet at gøre end at kaste det berømte håndklæde i ringen.
Der opdagede jeg at det i virkeligheden ikke er sandt.
For da jeg i et øjebliks klarsyn kiggede op og så at jeg befandt mig på bunden.
Så opdagede jeg, at bunden ikke er slutningen.
For når man står på bunden og kaster et blik over højre skulder, så er der noget mere.
Noget der er langt mere frygtindgydende.
Dernede fra bunden bag højre skulder ligger nemlig afgrunden.
Og den er trods alt værre end bunden.
Jo, den lokker og kalder og suger dig til sig med løftet, om at det kunne føles bedre at gå derhen.
Men du skal ikke lytte til den, den er en svindler.
For når du først er væltet ud over afgrunden, er der ingen vej op.
Så bunden er alligevel at foretrække.
For med bunden er det anderledes.
Bunden er også det inderste og det dybeste af et menneskes personlighed, tanker og følelser.
Og at komme ned på sådan en bar bund har også en fordel.
Herfra kan du mobilisere alle de kræfter der findes i at nå til et en form for nulpunkt.
Det kan blive til en begyndelse.
En spæd en.
Ja, bunden kan være et ganske udmærket sted, hvor du er nødt til at tage et valg.
Et valg om du vil være med i filmen eller ej.
Og bunden blev netop det sted hvor jeg for første gang i 2 et halvt år tændte et lille lys af håb.
Hvordan jeg gjorde det, kan jeg ikke helt fortælle.
Og det ville heller ikke hjælpe dig.
For det er som om at man selv er nødt til at stå der på bunden for at opfinde det rigtige værktøj, der gør det muligt at svømme opad.
Og det er måske her det går galt for nogen.
Fordi afgrunden råber højere og fordi de tror, der skal komme en anden og fiske dem op.
Så nej, jeg aner ikke helt hvad der skete.
Men jeg ved at lige på det tidspunkt, var der ikke andre end mig.
Og jeg ved, at det krævede alt det, jeg troede jeg ikke havde.
Tillige med alt det som jeg troede, jeg havde mistet.
Og jeg ved også, at jeg vil være taknemmelig for at opleve bunden.
Resten af mine dage vil jeg nok blive rørt, når jeg tænker på netop dette afgørende øjeblik.
Hvor jeg valgte afgrunden fra.
Og mig selv til.
Om forfatteren.
Jeg hedder Signe Ruby.
Jeg ejer Transform Your Life Academy, hvor vi hjælper mennesker med at forvandle deres liv gennem personlig udvikling.
Jeg har hjulpet mere end 10.000 mennesker online eller i levende live med at bryde igennem og skabe forvandlinger.
Jeg har skrevet 5 fagboger til mine uddannelser og forløb.
Uundgåeligt er min debut som skønlitterær forfatter.
"Jeg blev: forundret, forstummet, foruroliget, forsvarsløs, forbavset, forventningsfuld, forvirret, fortryllet, fortabt, forstyrret —Jeg tænker du fanger pointen jeg har pløjet åndeløst igennem bogen. Benovet over ærligheden og samtidig skræmt -kan jo genkende talen fra det indre tapet hos mig selv, hvor er det dejligt befriende og du for lige et “for” mere i forløsende. Jeg bliver inspireret til at være ærligere om min egen inderside, at tro på at jeg også kan være elsket og holdt af med alt det der sker på indersiden, dejligt at blive spejlet og føle sig mødt på så mange plan i din bog".
Rikke
"Undskyld Chef, men jeg kommer ikke på arbejde i dag før jeg er færdig med den bog jeg ikke på nogen måde kan slippe"
Lise-Lotte
"Husk at trække vejret mens du læser Uundgåeligt! En bog om at leve livet med hjertet forrest, uanset, serveret i skarpe, øjenåbnende poetiske stykker, med kant og med en dybt uimodståelig sans for at åbne indre verdener". 
Pia
"Jeg er mega rørt, – undervejs også med tårer i øjnene. En fantastisk fortælling om det ægte liv, med snot og snavset undertøj. Jeg tager med mig, at livet skal leves både til tops og på bunden, og helst uden et blankpoleret glitter-filter. Tak for ordene, rejsen og inspirationen.
Lotte
"Jeg slugte den på under en uge. Det har jeg aldrig prøvet før med en bog.
DU er et sandt mesterværk
Tak for at gå foran og bane vejen for mig, din autencitet er så helende og så fyldt med kærlighed.
Annika